L. Søndergårds erindringer
En landsbydrengs barne- og ungdomsminder
Laurits Søndergaard
Min bedstefar har jeg skønne minder fra, han var interesseret i mekanik. Han var den fjerde, der havde motorkøretøj i Nibe politikreds, så han havde nr. U 504. Han havde en stor motorcykel med sidevogn. Det var alle tiders at få lov til, at sidde i den, min bror sad bag bedstefar. Det gik ikke med stor fart, da der kun var grusvej at køre på. Bedstefar solgte motorcyklen i 1925, og købte en Ford T - et luksuskøretøj på det tidspunkt - bare nu de andre drenge så, når vi var med ude at køre i den, stadig kun på grusvej. Det var først i 1926-27 brolægningen kom helt igennem Ellidshøj by.
Brostenene kom ad banevejen med tog. En vognmand fra Aalborg kørte så stenene ud og lagde dem langs vejen. Det var hårdt, at trille dem op ad bakken på en trillebør. Der var gode brolæggere dengang, stenene er der endnu og har ikke rykket sig en tomme.
Min skolegang begyndte jeg i Ellidshøj den 1. Maj 1926. Jeg husker tækkemanden var i gang med at lægge et stykke nyt tag op den dag - sikke en masse støv der kom fra det gamle tag - og vi børn var i vores fine tøj.
Jeg mødte med min ABC, som min bedstemor havde lært mig bogstaverne fra, samt træpenalhus med forskellige ting i, og så en tavle til at skrive på med griffel.
Der var mange børn i skolen ca. 100 fordelt på 4 klasser, senere gik tallet ned til 65 børn i 3 klasser.
Den sommer mødtes vi efter skoletid til fodbold, rundbold og langbold både piger og drenge. Om vinteren på skøjter og op og ned af kælkebakken på slæde. Dengang kunne børn mødes og lege, det ser man ikke så meget længere.
Mit hjem var en gård midt i byen på 60 tdr. land, mark og eng og 2 tdr. land med hede. Vi havde en besætning på 18-20 køer + ungkvæg samt 15 får, høns kyllinger og ænder.
Krisen i landbruget husker jeg tydeligt - også den store arbejdsløshed for arbejderne.
Prisen på en god ko på 600 kg. Var 12 øre pr. kilo, ca. 72 kr. for en ko.
En slagtegris kostede 32 kr., smågrise ca. 6 kr. pr. styk.
En daglejerløn var 2 kr. om dagen og en karl havde en årsløn på 300-600 kr. +
kost og logi.
Trediverne var slemme, ingen havde penge, man overlevede på egne produkter f. eks. Får, grise, fjerkræ og alle grøntsagerne, så vi sultede ikke. Købmanden blev betalt med æggene.
Arbejdere, der havde et lille baghus, kunne have en fedegris gående til slagtning til jul.
Mor og bedstemor syede alt mit tøj indtil konfirmationsalderen. Vi gik altid i hjemmestrikkede strømper, de blev holdt oppe med strømpebånd, knappet på et såkaldt livstykke med en knap i hver side.
Jeg blev konfirmeret den 9. April 1933. Dengang var der lagt 1 eller 2 kr. i telegrammerne, jeg fik 65 kr. Jeg fik også 5 pengepunge, den sidste har jeg lige taget i brug, jeg har aldrig købt nogen.
Sikke konfirmationsgilder vi kom til, hvor nogle af os lige skulle prøve at ryge.
På et tidspunkt var der mange forretninger her i byen, 4 købmænd, 3 snedker- tømrer, 1 skomager, 1 maler, 1 karetmager, 1 træskomager, smed, cykelhandler samt 2 bagere.
Af foreninger var her husflidsforening, borger- og idrætsforening samt husmandsforening. Her var andespil 3 gange årligt, hvor konerne havde bagt lagkager til.
Borgerforeningen tog sig af børneballer, juletræsfest, eksamensfest i april og høstfest. Ja, der var et godt foreningsliv, det var gode tider. Der var møde i forsamlingshuset hver anden onsdag, hele vinteren med foredrag og film om rejser - altid med fuldt hus - pris 2 kr. pr. person.
Dilettant var der også samt gymnastik, som vi gik vældig op i. Indtægten kom ind ved kontigent 1 kr. pr. person.
Ungdommen begyndte rigtig for mig, da jeg fik lov, til at gå til bal. Det var spændende om nu pigerne ville danse med mig, men det gik nu helt godt, jeg havde øvet mig til børneballerne. Der kom jo også den tid, hvor det var rart at følge en pige hjem, tænk det lykkes også ind imellem med pænt godnat ved døren. Der var andre, der bedre kunne bedåre pigerne end mig, men jeg skal ikke klage.
Sidst i trediverne fulgte jeg en særlig udvalgt pige hjem - hun blev, da krigen sluttede. Vi gik sammen i flere år. Hun blev mig en god kone i 35 år og gav mig 2 dejlige børn.
Det var lidt om mine barne- og ungdomsoplevelser, som jeg kan mindes med glæde. Jeg deltager stadig i, hvad der sker her i byen, og kan lide at komme på "Skipperen" til sang og andre arrangementer.
Jeg bor stadig på min fødegård i aftægtsboligen i vestre ende af stuehuset. Min søn og svigerdatter overtog gården i 1984, som niende generation her på slægtsgården.