Trap Danmark om Godthåb

Fra en svunden tid ... i Godthaab

J.P. Trap Danmark 1961


 

Godthaab by var tilbage i 1950erne en del af Øster Hornum Sogn..Om Godthaab by oplyses der følgende:
Godthaab Stationsby, bymæssig bebyggelse, i 1955 taltes der 453 indbyggere, der var fordelt på 131 husstande. Tilbage i 1930 var der 339 indbyggere i byen.

Erhvervsfordelingen i 1950 var opgjort således: 37 levede af landbruget m.v., 284 af håndværk og industri, 20 af handel og omsætning, 25 af transportvirksomhed, 9 af administration og liberale erhverv, 39 af aldersrente og pension.

Skolen opførtes i 1959, biblioteket oprettedes tilbage i 1919, et missionshus opførtes i 1939, forsamlingshuset var fra 1936, Zincks Fabriker var opført tilbage i 1858, A. Andersens Stålvarefabrik blev grundlagt i 1920 og talte 65 medarbejdere i 1961.

Byen havde sit stadion, sin jernbanestation og postekspeditionskontor. Kirken i Godthaab kaldtes en filialkirke, den var opført i 1911-12 efter tegninger af Arkitekt H. Paludan og blev indviet 20. August 1912. Byggesummen androg ca. 30.000 kroner.

0
0
0
s2sdefault