Fortalt af Niels Zinck

Niels Zinck holdt i 40'erne et foredrag for nogle isenkram-grosserere - hvor slutningen på det lød som følger:

...............Saa vil jeg lige fortælle Dem lidt om Fabrikkens Grundlæggelse.

Se, Oldefar begyndte med en lille Smedie nede ved Sejlflod. Skal man tro, hvad der fortælles, var hans Ambolt en Sten, og Smedien ikke større end at han maatte staa med sin Noksagt udenfor Døren. Det er maaske Overdrivelser, men derimod skal det nok passe, at han selv hentede sine Materialer i Aalborg og vandrede hjem med en Pose Kul og en Stang Jern paa Nakken.

Han var en stor Slider og lavede fint Arbejde og fik efterhaanden en god lille Smedie med Vandhjul og Hammer. (Det var ham, der sagde: "Vi skal ingen Godt-Nok Arbejde ha'". Og det har vi holdt fast paa). Der var imidlertid ikke Vand nok til ham, og saa fik han Kig paa et bedre Sted.

Det var Godthaab.

Her havde en Kreds af Aalborgkøbmand, bl.a. Jacob Kjellerup i 1797 anlagt en Papirmølle. Vi har endnu Privilegiet med Chr. VII's Underskrift.

Paa Oldefars Tid var Papirmøllen imidlertid gaaet i Staa, og Oldefar forpagtede i 1858 hele Herligheden og byggede om til Hammerværk med flere Vandhjul. (Svanshammer. Dreng holder Stigbordet - Smeden gør Tegn). De bedste af sine Svende havde han med sig, og nu kom der rigtig Gang i det.

Hans Søn, min Farfar, havde lært Smedefaget hos sin Far og arbejdede nu i København for at uddanne sig videre. En Dag i 1863 fik han Bud om at komme hjem; hans Far havde købt Fabrikken og behøvede hans Assistance. Oldefar hentede ham ved Skibet i Aalborg (der var ingen Jernbane) og sagde disse uforglemmelige Ord: "Haar do no Pæng Niels, for a ska ha Papiern betaal". Saa havde han købt Godthaab uden at have så mange Penge, at han kunne udrede Papiromkostningerne. Niels havde sparet 70 Rdl. Sammen, saa han klarede Skærene, men forvandt aldrig helt Forskrækkelsen og var alle sine Dage en forsigtig Mand.

Jeg har kendt flere af Oldefars gamle Folk, der blev hos os, saa længe de kunde arbejde (en i over 50 Aar), og har derfor hørt adskillige Historier om ham.

Niels Andersen, kaldet lille Niels, Farfar hed dengang stuer Niels, kom som Dreng og skulde en Dag passe Ilden og varme Spaderne, som Oldefar smedede. Saa blev der Kludder med Hammeren, og Oldefar kalder Niels hen for at løfte den, medens han arbejder med at ordne den. Pludselig kommer Niels i Tanker om, at nu brænder Spaderne i Ilden, og springer hen for at lukke Spjældet, men giver derved Slip paa Hammeren, han skulle holde ved, og den falder og giver Oldefar en ordentlig en paa Sinkadusen. Nu var han meget hidsig og farer efter Drengen, der redder sig ved ilsom Flugt østen ud af Smedien. Naa, Oldefar kommer jo op og bliver forbundet, og sender saa Bud efter Niels, der kommer med bange Anelser; men Oldefar siger til ham: "A sæjer, Niels, det var min Fæjl, a sku et ha taan dæ fræ det Arbe, a gir dæ en Undskyldning". I Tilgift fik han en Daler og glemte aldrig Oldefars Retsindighed.

Der kom efterhaanden mange Svende, og det var nogle vilde Krabater.

Lørdag Aften drog de til Svenstrup Kro, drak sig fulde og sloges med hvem der var. Var der ingen i Svenstrup, der vilde slaas, var der jo ikke andet at gøre for Flokken end at drage til Støvring og se, om de havde bedre Held der. - Efterhaanden blev de fleste gift og faldt til Ro, og jeg kender dem kun som elskelige gamle Mænd.

I Begyndelsen havde Oldefar - senere Farfar og Farmor - alle Folkene paa Kost. Hvad det gav af Slid til Husmoderen kan ingen Nutids-Husmoder forestille sig.

Da Folkene begyndte at gifte sig, byggede Oldefar et Familiehus, egentlig et Rækkehus, som man nu kalder det, med Smaahaver.

Det var naturligvis primitivt, jeg kan huske, at der var Straatag paa det; men i min Barndom blev det nedrevet og erstattet med bedre 2-Families Huse, der ligger spredt i Grupper og med ret stor Have til hver Lejlighed.

I Aarenes Løb lod Fabrikken en Del Jord udstykke til Villagrunde, som de Arbejdere, der selv ville bygge, kunne købe billigt, og mange har benyttet sig der af. Ogsaa disse Grunde er ret store, og Interessen for Havevæsenet har været stor hos vore Folk, saa hvis De kommer til Godthaab, vil De se, at det er en hel Haveby.

Der kom efterhaanden mange Børn hos Arbejderne, og Farfar fik bygget en udmærket Skole, men for ham var det Kronen paa Værket, da det i 1912 lykkedes ham ved Samarbejde med Egnens Folk at faa bygget Godthaab Kirke.

Siden har vi faaet Forsamlingshus og Sportsplads, og kommer De engang til Godthaab, skal De se, at skønt vi ikke har Byens Bekvemmeligheder, saa er det et hyggeligt og rart Sted at bo.