Udskriv

Da Godthåb fik sin kirke

af Peter Jørgensen

Den 18. august 1912 blev Godthåb Kirke indviet, og beboerne i Godthåb, Volstrup og Guldbæk havde dermed fået deres egen kirke.
Sognemæssigt hørte de tre bebyggelser dengang til Øster Hornum Sogn og den store sognekirke der, men vejen var lang og til tider vanskelig fremkommelig.
Derfor var glæden naturligvis stor, da man i 1912 fik egen kirke.

Godthåb kirke
Landsbyen Godthåb rummede i 1912 ca. 250 mennesker, hvoraf langt de fleste havde tilknytning til Godthaab Hammerværk. Siden 1858 var virksomheden vokset fra nogle få smedesvende til 65 i 1912.
Huse blev bygget, og en landsby, befolket af arbejder- familier opstod bogstavelig talt på den bare mark. Far og søn: Christian og Niels Zinck havde sammen opbygget  og udviklet hammerværket og skabt grundlaget for et bysamfund med landsbyens præg af fællesskab, nærhed og sammenhold. Zinckfamilien var opmærksom på værdien af gode boliger – både for fabrikken og arbejderfamilierne,Zinck opførte lejeboliger, og solgte grunde til de arbejdere, der ønskede selv at opføre hus.
Der fandtes ikke på den tid en lovfæstet sygesikring, og at blive ramt af sygdom kunne udvikle sig til en social katastrofe for familien. Niels Zinck etablerede derfor en grundfond for egne midler, og arbejderne kunne blive medlem for henholdsvis 10 og 20 øre om ugen, hvilket gav ret til medicin og lægehjælp, og et 20-øres medlemskab desuden ret til sygedagpenge – 1 kr. om dagen, hvilket svarede til ½ dagløn.
Det lille nybyggersamfund lå ikke langt nok fra Aalborg til, at en købmand måtte etablere forretning, men en brugsforening var tilladt, og hammerværkets arbejdere oprettede foreningen i 1886.
Butikken blev indrettet i det tidligere svendehus ved fabrikken, og varerne blev hentet hjem på hestevogn fra Aalborg, når man kørte til byen med færdige redskaber. Butikken, der blev passet af arbejderne selv, havde åbent to aftener om ugen.
Da pladsen i svendehuset efterhånden blev for trang, byggede Niels Zinck i 1908 en ny brugs og tilføjede en mødesal, hvor fællesmøder kunne holdes. Zinck betingede sig dog, at politiske møder ikke blev afholdt her.
De mange forholdsvis unge familier betød et børnerigt samfund, og behovet for en skole i det nære miljø var føleligt. Børnenes skolevej var lang: de små gik i Guldbæk Skole ude på Mølmarken, medens de store måtte til Øster Hornum Her var Zinckfamilien atter dem, der havde mulighed for at hjælpe, og en lille forskole til de mindste børn blev opført i 1886, og i 1901 en skole for de store børn på Tostrupvej.
Landsbyen var ved at have fået de institutioner, der hører til et udviklet civilsamfund.
Foreningsfællesskaber var også begyndt at opstå. En meget livskraftig husflidsforening blev dannet i 1906 og fik sin egen bygning – igen økonomisk hjulpet på vej af Niels Zinck og især inspireret af bogtrykker og etatsråd N.C.Rom, der var initiativtager til den danske husflidsbevægelse.
En kreds af metodister holdt siden 1901 deres møder i et hus opført af smed Niels Andersen, der havde indrettet en speciel sal til disse møder, og i 1909 blev Indre Missions Samfund i Godthåb dannet.
Men endnu manglede kirken.
Niels Zinck havde i nogle år puslet med tanken om at få bygget kirke i Godthåb. Han havde udset sig pladsen, plantet hegn omkring den og tænkt meget over, hvordan sagen kunne gribes an. Den 9. december 1908 skrev han et brev til sognepræsten, Chr. Wested, hvori han gav tilsagn om at yde jord til kirke og kirkegård samt til en ringerbolig med tilhørende have – i alt ca. 4½ td. land. Desuden et kontant beløb til inventar på 4.000 kr., til indhegning og læbælte 1000 kr. samt et beløb på 5000 kr. til en vedligeholdelsesfond – i alt et beløb på 10.000 kr. + arealet til bygninger og kirkegård.
Tilbudet gjaldt under den forudsætning, at staten ydede de 18.500 kr., der på det tidspunkt var normen for støtte til nye kirkers opførelse. I slutningen af sit brev ridser Niels Zinck kort sine ønsker til kirkebygningen op: Angående Kirkens Ydre skal jeg kun bemærke, at ovennævnte Bidrag gives under den Forudsætning, at Kirken bygges omtrent som vor gamle, smukke Kirke i Øster Hornum, dog med større og lysere Vinduer, samt Taarnet lidt højere, og Tårnets Tag vendt i samme Retning somTaget på Langkirken (ikke Spir eller Spidstag). Et mindre Rum med egen Indgang til at sætte Lig ind i ville også være ønskelig. Maaske kan vi naa at faa Sagen frem i Rigsdagen til Oktober 1909.
På menighedsrådets møde d. 9. januar 1909 blev Zincks tilbud forelagt og:man vedtog overfor Niels Zinck at udtale sin Paaskjønnelse for hans Tilbud og snarest at indbyde det eventuelle nye Kirkedistrikts Beboere til et Møde i Godthaab Skole for at gjøre disse bekjendt med det fremkomne Tilbud og mulig søge Kirkesagen videre fremmet ved Nedsættelse af et Udvalg.
Otte dage senere, d. 17. januar, blev mødet afholdt for en talrig forsamling af beboere,- der var en god stemning for kirkesagen og et udvalg på 5 medlemmer blev nedsat. Udvalgets formand blev pastor Wested.
Der var naturligvis meget, der skulle aftales og afklares, før man kunne gå i gang. Først og fremmest gudstjenesternes afholdelse. Her lovede pastor Wested at afholde gudstjeneste i Godthaab Kirke hver søn- og helligdag, og Ø.Hornum Sogneråd besluttede at yde løn til kirkesanger, organist og ringer.
Det økonomiske grundlag skulle også sikres yderligere og indsamlingslister blev lagt ud i distriktet.
Men dernæst skulle udvalget tage stilling til kirkens størrelse og udformning. Man bestemte sig for en kirke med plads til ca. 200, og så drog udvalget på studieture til to forholdsvis nyopførte kirker, nemlig Vejgård Kirke opført 1904 og Fjerritslev Kirke opført 1907. Fra disse to kirker hentede man nogle af de bygningstræk, man ønskede at bruge i Godthaab:
  1. En langkirke med hvælvinger og stræbepiller, ca. 180-200 siddepladser, hvide mure, rødt tag samt tårn.
  2. Tårnet mod vest, hvori hovedindgang til kirken, omtrent som Fjerritslev kirketårn, men uden de tvende sidebygninger.
  3. Langskibet af samme ydre som i Vejgård med undtagelse af at, at skorstenen ønskes i tårngavlen og vinduerne lig vinduerne i Fjerritslev sideskib.
  4. Apsis som i Vejgård – evt. som i Ø.Hornum
  5. I tårnet lægges betongulv i klokkerummet.
  6. I langkirkens vestre del indrettes om muligt rum til tårnopgang og dito til varmeapparat over hvilke pulpitur til orgel. Langskibets inventar som i Fjerritslev (altså uden sideskibe)
  7. Koret af samme størrelse og indretning som i Vejgård Kirke.
Godthaab Kirke byggesUdvalget bestilte arkitekt Hother Paludan, Aalborg, til at tegne kirken, og d. 20. juni lå tegningen klar, og ansøgning om statstilskud blev sendt til ministeriet.
30122Støtten på de 18.500 kr. blev bevilget, og indsamlingsresultatet blev på 5000 kr. hvoraf de 4000 var Niels Zincks andel.
Opgaven blev sendt i licitation, og arbejdet kunne begynde.
Betingelserne lød bl.a. på, at kirkens ydre og hvælvingerne skulle være færdige 1. januar 1912. Alt blev overholdt. Grundstenen blev nedlagt i maj 1911 og d. 28. jan. 1912 blev kirken erklæret fuldstændig og tilfredsstillende færdig.
Bygningen havde i alt kostet 23.594 kr.. Hertil kom en del inventar, som blev givet som gaver til kirken for i alt 8.132 kr.
Kirkens indvielse fandt sted 11. søndag efter Trinitatis – 18. august 1912. Kirken var fyldt til sidste plads. Biskop Poulsen, Viborg foretog indvielsen og pastor Wested holdt gudstjenesten.

Opførelsen af Godthaab Kirke blev en foreløbig, men fornem milepæl i udviklingen af Godthaab bysamfund.