Godthåb

Godthaab er en nyere bydannelse. Fra middelalderen lå her kun den store vandmølle Ridemands Mølle og enegården Lyngbjerggård. Men i 1797 fik fire Aalborg købmænd kgl. Bevilling til at opføre og drive en papirmølle, som de gav navnet "Godthaab". Den blev anlagt ved Guldbækken ca. 700 m. nord for Ridemands Mølle. Den producerede papir til 1854, hvor den måtte lukke. 

 

I 1858 lejede smed Chr. Zinck de tomme bygninger og indrettede sit hammerværk. Fem år senere købte han fabrikken af Frederik Obel. I 1868 købte Zinck desuden Ridemands Mølle ved en tvangsauktion, og nu rådede han over hele vandkraften. Virksomheden udviklede sig og blev til firmaet Zincks Fabrikker.

 

Med den udvikling fulgte de mange arbejderfamilier og tilhørende boligbehov, og der dannedes efterhånden et lille nyt bysamfund, der sognemæssigt hørte til Øster Hornum. En skole blev bygget, og i 1912 fik Godthaab også sin egen kirke.

 

I 1920 etablerede Anders Andersen sin stålvarefabrik.
Godthaab havde nu to metalindustrier, og byen voksede yderligere. For bysamfundet og virksomhederne betød det meget, at privatbanen med station lå her fra 1899.

 

I 1970 blev Godthaab ved kommunalreformen en del af Aalborg Kommune. Men fusionernes periode ændrede meget i Godthaab. Anders Andersens virksomhed blev opkøbt og forsvandt, og Zincks Fabrikker fusionerede først med Lysbro og blev senere opkøbt af Fiskars. Metalindustrien flyttede til Silkeborg.I en periode var der kun en skaftfabrik. Denne lukkede omkring 2010 og nu er der ikke længere nogen produktion tilbage fra Zincks fabrikker.

 

Godthaab samfundet har gennem sin historie været præget af et særligt sammenhold og vilje til selv at løse egne opgaver. Tidligt etablerede man f.eks. sin egen brugsforening, sygekasse, forsamlingshus og husflidsskole. Og senest, da Aalborg Kommune lukkede Godthaab Skole, stod man sammen om at oprette den private Lyngbjerggårdskole. Nye boligkvarterer er skabt i 1990erne især mod øst, og Godthaab og Svenstrup er  ved at vokse sammen.