Mindestenen om Skipper Clement
I 1534 slog Skipper Clements bondehær adlens hær i slaget ved Svenstrup. 390 år senere – i 1924 – blev Svenstrup Kirke rejst en mindesten om slaget.
Det var den daværende Borger- og Håndværkerforening i Svenstrup, der rejste stenen.
Det var den daværende Borger- og Håndværkerforening i Svenstrup, der rejste stenen.
Slaget ved Svenstrup var et af slagene i Grevens fejde; den arvefølgekrig eller borgerkrig der rasede i Danmark fra 1534 til 1536. Hvem skulle være konge efter Frederik d. 1. der døde i 1533? Skulle det igen være Christian d. 2, der var blevet afsat som konge i 1524? Christian d. 2. nød i 1534 opbakning fra købmændene i byerne og bønderne. Eller skulle det være Christian d. 3, der havde adlens og gejstlighedens støtte? Skipper Clement og hans bondehær var på Christian d. 2. side.
Slaget ved Svenstrup fandt ikke sted ved kirken, men på den anden side af bakkerne – ved Leere – formodentlig lidt vest for den nuværende Hobrovej, oppe i bakkerne hvor landevejen gik på den tid. Skipper Clements hær var på mellem 5.000 og 6.000 mand og bestod både af bønder, ryttere og professionelle soldater. Adelshæren var en professionel hær, men kun mellem 1.200 og 1.500 mand. Tilmed delte adelshæren sig, og kun en mindre del kom derfor i kamp.
Set med nutidens øjne er det ikke svært at forstå, at Skipper Clements hær overvandt adelshæren. Men det var det i datiden. Derfor opstod myten om at det var bønder bevæbnet med leer og forke, der drev adelshæren ud i engene ved Leere, hvor bønderne kunne hugget adelshærens ryttere ned.
Hvor om alting er: Skipper Clements hær overrumplede adelshæren og drev den på flugt til Randers. Men det var en stakket frist. Nogle måneder senere indtog Christian d. 3.’s hærfører Johan Rantzau Aalborg. Skipper Clement blev taget til fange og senere halshugget. Borgerkrigen fortsatte indtil 1536, hvor København som den sidste by overgav sig til Johan Rantzau. Christian d. 3 blev udråbt som konge. Med Christian d. 3 skete der to væsentlige ting: Adlens herredømme blev befæstet indtil enevældet i 1661, og reformationen blev gennemført i 1537.
Mindestenen blev rejst i 1924 af den daværende Borger- og Håndværkerforening i Svenstrup. Borger og Håndværkerforeningen blev stiftet i 1920 og eksisterede helt frem til 1974.
I årene omkring 1900 blev Christian d. 2 og dermed Skipper Clement set som et nationalt symbol på danskheden og modstanden mod tyskerne - i modsætning til Christian d. 3, der blev set som tysk. Denne modsætning kan i dag undre, da de begge var født og opvokset i Slesvig Holsten, der dengang var en del af det danske kongerige.
I 1864 tabte Danmark Slesvig og Holsten til Tyskland. Men I 1920 blev Sønderjylland - Nordslesvig - genforenet med Danmark. Mon ikke rejsningen af mindestenen skal ses i lyset af den nationale begejstring over genforeningen, der herskede i årene efter 1920. Pastor Rasmussen, der holdt tale ved indvielsen i 1924, sagde bl.a.: ”Vi rejser mindesmærket for den trofasthed, der var bærende i hans livsgerning, for det stridende og trofaste sind, der er den stærkeste garanti mod folkelig udslettelse.”
Myten om Skipper Clement levede videre. 50 år senere blev han et symbol på oprør og folkelig modstand. I 1970 skrev Ebbe Kløvedal Reich med ungdomsoprøret som bagtæppe ”Skipper Clements morgensang”, som en sang om kampen mod undertrykkelse og uretfærdighed. Sangen var meget populære i kampen mod EF i begyndelsen af 70’erne, og indeholder de berømte linjer: ”Bønder, tømrer, jyske knejte, nu skal vi sejre i grevens fejde”
Slaget ved Svenstrup fandt ikke sted ved kirken, men på den anden side af bakkerne – ved Leere – formodentlig lidt vest for den nuværende Hobrovej, oppe i bakkerne hvor landevejen gik på den tid. Skipper Clements hær var på mellem 5.000 og 6.000 mand og bestod både af bønder, ryttere og professionelle soldater. Adelshæren var en professionel hær, men kun mellem 1.200 og 1.500 mand. Tilmed delte adelshæren sig, og kun en mindre del kom derfor i kamp.
Set med nutidens øjne er det ikke svært at forstå, at Skipper Clements hær overvandt adelshæren. Men det var det i datiden. Derfor opstod myten om at det var bønder bevæbnet med leer og forke, der drev adelshæren ud i engene ved Leere, hvor bønderne kunne hugget adelshærens ryttere ned.
Hvor om alting er: Skipper Clements hær overrumplede adelshæren og drev den på flugt til Randers. Men det var en stakket frist. Nogle måneder senere indtog Christian d. 3.’s hærfører Johan Rantzau Aalborg. Skipper Clement blev taget til fange og senere halshugget. Borgerkrigen fortsatte indtil 1536, hvor København som den sidste by overgav sig til Johan Rantzau. Christian d. 3 blev udråbt som konge. Med Christian d. 3 skete der to væsentlige ting: Adlens herredømme blev befæstet indtil enevældet i 1661, og reformationen blev gennemført i 1537.
Mindestenen blev rejst i 1924 af den daværende Borger- og Håndværkerforening i Svenstrup. Borger og Håndværkerforeningen blev stiftet i 1920 og eksisterede helt frem til 1974.
Foreningen var en meget aktiv forening, særligt op til besættelsen. Foreningen arrangerede fester og dilettant for byens borger og tog initiativ til mange ting, der moderniserede Svenstrup: kapel til kirken, gadelys, fortove, skraldeindsamling, vandværket, varmeværket m.v. Et af foreningens første initiativer var rejsningen af mindestenen for Skipper Clement.
Men hvorfor rejste Borger- og Håndværkerforeningen en mindesten 390 år efter slaget? Forklaringen skal nok ses i lyset af mytologien om Skipper Clement.
Men hvorfor rejste Borger- og Håndværkerforeningen en mindesten 390 år efter slaget? Forklaringen skal nok ses i lyset af mytologien om Skipper Clement.
I årene omkring 1900 blev Christian d. 2 og dermed Skipper Clement set som et nationalt symbol på danskheden og modstanden mod tyskerne - i modsætning til Christian d. 3, der blev set som tysk. Denne modsætning kan i dag undre, da de begge var født og opvokset i Slesvig Holsten, der dengang var en del af det danske kongerige.
I 1864 tabte Danmark Slesvig og Holsten til Tyskland. Men I 1920 blev Sønderjylland - Nordslesvig - genforenet med Danmark. Mon ikke rejsningen af mindestenen skal ses i lyset af den nationale begejstring over genforeningen, der herskede i årene efter 1920. Pastor Rasmussen, der holdt tale ved indvielsen i 1924, sagde bl.a.: ”Vi rejser mindesmærket for den trofasthed, der var bærende i hans livsgerning, for det stridende og trofaste sind, der er den stærkeste garanti mod folkelig udslettelse.”
Myten om Skipper Clement levede videre. 50 år senere blev han et symbol på oprør og folkelig modstand. I 1970 skrev Ebbe Kløvedal Reich med ungdomsoprøret som bagtæppe ”Skipper Clements morgensang”, som en sang om kampen mod undertrykkelse og uretfærdighed. Sangen var meget populære i kampen mod EF i begyndelsen af 70’erne, og indeholder de berømte linjer: ”Bønder, tømrer, jyske knejte, nu skal vi sejre i grevens fejde”