Generalforsamling 2025

Årsberetning for arkivet 2024-25

Hovedpunkter:

Konstituering
Indvielse efter renovering
Gæster og deltagelse i byfest.
Foredrag og udflugter
Ny kopi- og scanner maskine
Arkivdata… Bibliotek bliver til biograf
Konstituering
Efter generalforsamlingen konstituerede vi os med den ændring at Elizabeth overtog Peters plads i bestyrelsen, men også sekretærposten i stedet for Birthe. Ellers uændret med Tonny som arkivleder og kasserer.
Peter er æresmedlem og kommer og går, som han har lyst.
Peter bidrager stadig med gode oplysninger til at revidere ting i arkivet, og nye udstillinger

Genindvielse efter renovering
Efter generalforsamlingen var der også et stort stykke arbejde der skulle gøres for at blive klar til indvielse den 31. maj.
Ved generalforsamlingen havde vi kun fået det mest nødvendige sat på plads, med nye skriveborde og de fleste reoler med indhold.
Oprydning og omplacering af arkivskabe og genmontering af de fleste billeder på væggene,
fortsatte frem til indvielsen den 31. maj.
Her havde vi inviteret vore kontaktpersoner ved kommunen og de nærmeste lokalhistoriske foreninger.
En rigtig god dag med ca. 25 interesserede gæster.
Oprydning og genophængning af diverse billeder fortsatte frem til ferien
I øjeblikket er vi i gang med en udstilling ude i indgangspartiet og nede i kælderen.
 
Gæster og deltagelse i byfest
I løbet af året har der været en del gæster, som både er kommet for at kigge i vores arkivalier,
men også for at aflevere forskellige ting som vi kigger på når der er tid til det.
_Vi har faktisk lavet et lille museum for mindre ting, men også en arkæologisk samling inde i biblioteket, her ved siden af.
Ved byfesten den 31. august lavede vi en lille biograf i Ridemandsmølle, hvor man kunne komme ind og se nogen af de 60 film vi har liggende.
Det gode vejr gjorde det dog mindre interessant at komme ind til os.
Vi gentager trods alt succesen ved byfesten i år.
Arkivet har 50-års jubilæum i sept., så måske laver vi en lille særudstilling til byfesten.
Derudover havde vi også fotobøgerne fra alle 3 byer lagt ud på borde, ved siden af biografen. Det er der altid stor interesse for.
I november inviterede hele menigheden i Svenstrup og Ellidshøj, til besøg her i arkivet. Selv om det var annonceret i kirkebladet, kom der kun ganske få.
 
Foredrag og udflugter
I anledning af slaget med/om Skipper Clement og i samarbejde med menighedsrådet i Svenstrup, holdt Tonny et foredrag om Skipper Clement ved Svenstrup kirke, den 23. oktober 2024.
Det var 490 året for slaget, men historisk set er datoen den 16. oktober 1534
Foredraget blev holdt ved mindestenen ved af trappen til Kirken, fra Skipper Clementsvej.

3.april i år, holdt Tonny igen et foredrag i Ellidshøj, med Ellidshøjs historie som emne.
Ca. 50 livlige tilhørere kommenterede flittig med supplerende oplysninger.

Vi havde planlagt en udflugt til Sejlflod Lokalhistoriske forening den 22. august, med besøg på den ejendom hvor Zinck startede i 1854.
Men den blev aflyst på grund af manglende tilslutning.

I øjeblikket har vi en tur til Fyrkat i Hobro i støbeskeen, dog uden dato. Hold øje med vores hjemmeside.
 
Ny kopimaskine
Vi har længe vidst at det bare var spørgsmål om tid før den 16 år gamle kopimaskine ikke kunne mere. Af hensyn til alle de investeringer vi har lavet i 2024, var vi nødt til at vente til 2025.
Med nød og næppe og lidt spark hist og pist nåede vi frem til uge 7, hvor leveringen fandt sted.
Da vi trykker mange publikationer til hammerværket og medlemsblade, er det vigtigt at vi har det bedste udstyr.
Det har vi fået, og oven i købet med hurtigscanner.
Scanneren er lige så hurtig som hvis du tager en kopi. Det sparer rigtig meget tid og optager heller ikke en hel PC plads. Når dokumentet er scannet, ligger det på det fællesdrev som er synligt på alle vore PC – er.

Arkivdata eller nøgletal
Selv om nogen måske har hørt det før, vil jeg gerne gentage lidt af det der sker her i arkivet til daglig. Det kan godt tåle en gentagelse

  • Vi er 220 medlemmer
  • Vi er ca. 10 frivillige der mødes her hver onsdag eftermiddag, for at registrere og systematisere.
  • Det svarer til ca. 2500 timers arbejde om året.
  • Vi har ca. 130 hyldemeter med arkivalier fra virksomheder, foreninger og privatpersoner
  • Ca. 50 hyldemeter bøger om historiske emner-dvs. mere end 1000 bøger
  • Mere end 60 film og videoer fra lokalområdet
  • Mere en 150 kort fra området
  • Mere end 60 tegninger over bygninger fra området
  • En samling på mere end 40 plakater og andet grafik.
Det meste af det vi har, kan man finde på www.arkiv.dk
Herudover har vi en hel materiale som ikke er registreret, og dermed ikke synligt.

Derfor…… hvis der sidder nogen der kunne tænke sig at hjælpe os … så kom bare an.
Vi hygger os med det, med kaffe og kage hver onsdag.
 
Bibliotek bliver til biograf
Vi har også planer for fremtiden, hvis ikke nogen spænder ben for os.
Det sidste vi har hørt er, at kommunen har sat den gamle skole her, til salg. Vi håber det er en and.

Men - Vi har søgt fonde for at kunne indrette biblioteket til biograf med et stort TV og en Ipad hvor alle vores film let og elegant kan vælges og fremvises.
Helt moderne teknologi.
 
Afslutning
Heldigvis har vi haft mange andre frivillige gennem hele året, til at hjælpe os, såsom Leif, Kurt og Elmer, en uvurderlig hjælp for os, gennem året. Tusind tak for hjælpen
Til alle i bestyrelsen vil jeg også gerne sige tak, for et fantastisk samarbejde,
og det gælder Flemming, Birthe, John og Verner
Tonny og Elizabeth er desværre ikke til stede, men vi må nok sige, uden dem har vi ikke kunnet fremvise dette flotte resultat og de omgivelser vi nu sidder i.
Alt i alt har det været et utrolig aktivt år, hvor vi har fået rigtig mange ting sat på plads, med moderne arbejdspladser i disse skønne rammer.
Og endnu en stor -TAK -til alle de frivillige, der kommer hver uge og er med til at skabe værdier til glæde og gavn for vore efterkommere. Tusind tak til alle.
PS: OPRYDNING
I forbindelse med renoveringen, har vi ryddet op og frasorteret en masse ting som i frit kan tage med JER. De ligger i hjørnet med lille vindue inde i biblioteket.
Det er kopivarer der har været brugt til udstillinger
Dette var ordene i årsrapporten
0
0
0
s2sdefault